Om Line
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og har haft egen klinik siden 2017. Det er vigtigt for mig at der er tid, når du kommer til behandling, tid til at jeg kan møde dig som den du er og der hvor du er. Jeg skaber et omsorgsfuldt rum, hvor der er plads til alle dele af dig.
Sammen arbejder vi med din ydre og indre verden, din fysiske væren i verden og dit tankesystem. Du kan blive klogere på din krop og dit nervesystem. Og ikke mindst kan du komme i kontakt med din kropsbevidshed og forbindelsen mellem din krop og sind.
Jeg arbejder traumeinformeret og har stor erfaring med at arbejde med stress og nervesystem i alarmberedskab.
Jeg har stor erfaring med at behandle hjernerystelse og langtidsfølger heraf.
Ligesom jeg har et softspot for gravide og at støtte igennem den livstransformation det er at bære et barn og blive forældre.
Jeg er i gang med en efteruddannelse til Internal family system (IFS) terapeut. Som gør mig endnu bedre til at støtte dig i din process med at lære dit indre landskab at kende.
Du kan booke en tid eller introsamtale herunder, så vi kan tale om hvordan jeg kan støtte dig.
Førstehåndserfaring med hjernerystelse
Jeg har selv været igennem en årrække med kronisk hovedpine og udmattelse efter flere hjernerystelser, jeg ved hvad det vil sige når der ikke er noget der virker og fortvivlelsen er altoverskyggende. Jeg kan hjælpe dig med at finde vejen tilbage og genfinde dig selv efter langvarig hjernerystelse. Heldigvis har jeg været rask og fuldt funktionsdygtig i mere end 7 år. efter at have været lagt ned i lige så mange år ved jeg hvor håbløst det kan føles. heldigvis har det givet mig et stærkt fundament for at hjælpe andre godt igennem og tilbage til en hverdag uden funktionsnedsættelse og smerter.
Undgå langvarige følger
Har du lige fået hjernerystelse, er det vigtigt med den rette hjælp og mængde af stimuli. Jeg har erfaring og ekspertisen til at hjælpe dig med at undgå langvarige følger.